Herunder kan læses om den boligsociale del af Helhedsplanen.
Den tekniske del findes under afd. 12 og 13.
Mobil nummer m.m. på Dianna og Hans finder du under ansatte.
De 10 foto i billedrotationen udskiftes jævnlig. Foto opdateret d. 21/2-10
Teksten herunder er sidst opdateret d. 8/8-09 og opdateres ikke mere.
Læs istedet på Parkvejshusets hjemmeside. Se under links.

Informationsskærme:
I vaskeriet på Park Allé og i Parkvejshuset er der nu opsat informationsskærme. Her kan du med et let tryk på skærmen bladre dig igennem informationer fra Skælskør Boligselskab. Du vil kunne følge med i renoveringen på Parkvej og du kan læse om kommende aktiviteter i Parkvejshuset.

Bustur til Bonbon-land:
Fredag den 17. juni havde vi 14 der deltog i udflugten til Bonbon-land en dejlig dag, hvor stort set samtlige forlystelser blev afprøvet.

Kunst udstilling i Parkvejshuset:
Fra den 22. juni til den 30. september udstiller Birgitte Andreasen nogle af sine værker. Derefter udstiller kunstnergruppen fra Grendalsvej. Der er fernisering fredag den 2. oktober kl. 14-16. Her vil du kunne møde de firs kunstnere, lytte til lidt stille guitar og sang underholdning mens du nyder en lille forfriskning. Er du selv udøvende kunstner og har du lyst til at udstille i Parkvejshuset, så kontakt os.

Familie Feriekoloni:
Mandag den 3. til fredag d. 7. august 2009 deltog 23 personer i årets Familie Feriekolonien. Det foregik i DUI kolinien Birkely, som ligger i Ulkestrup på midtsjælland. Det blev en god oplevelse for alle der deltog og blandt aktiviteterne var bl.a. kunstfremstilling med akrylmaling, sørøverstratego med levende brikker, besøg i Sommerland Sjælland hvor aftensmaden blev grillet, samt en formiddag med snobrød. Foto fra disse 4 aktiviteter er med i rotationen herover. Desuden blev der arrangeret en skattejagt, hvor skatten bl.a. bestod af små flasker til fremstilling af sæbebobler. Flere lejrbål med sang, små konkurrencer og sjove indslag blev det også til.

Familie og Forenings Festival:
Søndag den 13. september 2009 kl. 11-15 inviteres til en Familie og Forenings Festival på Parkvej - P-pladsen/plænen mod Park Allé.
Foreninger inviteres til at medvirke på en stand, med reklame for foreningen, en woork shop, et visuelt indslag el.lign. Der vil fra den mobile scene blive forskellige musikalske indslag, bl.a. Ghetto Gourmet og band fra Olismøllen. Mr. Toons vil komme med et gøglerskow (det er ham inde i den store ballon). Det endelige programmet er ved at blive udarbejdet og vil efter sommerferien kunne ses i Skælskør avisen m.m.

Sommer Loppemarked:
I weekenden den 15. og 16. august er der igen loppemarked i Parkvejshuset.
Om lørdagen er det kl. 13-18 og om søndagen kl. 13-16. Loppeborde koster 25 kr. og kan bestilles i Parkvejshuset.

Parkvejshusets kulturcafé:
Parkvejshusets kulturcafé arrangere en månedlig caféaften med kaffe og brød, musikalsk underholdning eller foredrag, samt et mindre bankospil.
Første caféaften var torsdag den 2. april 2009 kl. 19-22
Kl. 19 var der musikalsk underholdning af Trio2 og kl. 20.30 startedes bankospillet.
Torsdag den 14. maj, sørgede Sus & Durmis for en smuk musikalske underholdning og torsdag den 11. juni leverede gospelkoret Exaltation en stemningsfyldt korsang til dejligt klavermusik af Jenni Tanyous.
Næste caféaftener er onsdag den 9. september 2009, hvor Køie giver den musikalske underholdning.

Forårs loppemarked i Parkvejshuset:
Lørdag d. 18/4-09 fra kl. 10-14 var der mulighed for at gøre en god handel, enten som købelysten besøgende eller som en af Parkvejshusets 17 forårslopper.

Sundhedsplejersken:
Den 1. og 3. onsdag i måneden, kl. 10-12, har sundhedsplejersken et åbent hus tilbud i Parkvejshuset. Her kan småbørnsfamilier få baby vejet og få en snak med sundhedsplejersken, samt andre småbørnsfamilier.
Onsdag den 1. juli og onsdag den 10. august holder sundhedsplejerskerne café hvor emnerne er "Kost, Mad og Måltider til børn" og "Dagplejen i Slagelse kommune, tilbud, test, m.m.

Legestue:
Den 14/4-09 startede Legestuen i Parkvejshuset. Legestuen er tirsdag kl. 9.30 - 12.30 Vi er forældre og bedsteforældre med børn i alderen 0 - 5 år som mødes for at hygge os med hinanden og vores børn. Legestuen kører på privat basis og koster 40 kr. pr. familie pr. måned. Beløbet dækker kaffe/te, materialer, m.m. Aktiviteterne er f.eks. sanglege, klippe/klistre, udflugter, ture i naturen og meget mere. Husk sutsko/indesko og madpakke.
Kontaktperson er Line Østerberg mobil 28 93 89 27 og Sundhedsplejerske Ulla Graff tlf. 58 57 47 42 eller sekretæren på tlf. 58 57 47 01

Banko:
Selv om også Parkvejshuset også er omfattet af loven og derfor røgfrit, spilles der stadig banko, flot arrangeret af Beboernes Venner. Det er hver tirsdag kl. 18 - ca. 22 og døren åbnes kl. 17. Der holdes nu sommerpause, men tirsdagbanko starter igen d. 11/8-09.
Søndagsbanko starter igen søndag d. 20/9-09.

Skælskør Hyggeklub:
I Parkvejshuset arrangere Skælskør Hyggeklub nogle gode eftermiddags arrangementer med foredrag eller musikalsk underholdning, kun afbrudt af den sociale hygge med kaffe og brød.
Arrangementerne foregår nogle bestemte mandage fra kl. 14.15 - 16.15 og efter sommerferien startes mandag den 21. september, hvor beboerrådgiver Hans Larsen underholder med bl.a. historier om Halfdan Rasmussens liv, samt spiller nogle af hans mange viser.
Kontaktperson er Ingrid Nielsen tlf. 58 19 62 62

Børn og unge:
For børn og unge er der mulighed for at hygge sig i Parkvejshuset med bl.a. Wii spillet, div. brætspil, bage eller lettere madlavning, snak, sjove lege osv. Mandag kl. 15-17 er det for børn i 0.-3. klasse. Igen om mandagen kl. 18-20 er det for børn og unge fra 4. til 10. klasse. Når vejret er til det vil aktiviteten foregå ude, bla. omkring bålpladsen, hvor der bliver mulighed for at bage pandekager. Der holdes sommerferie fra d. 5/7-09, men aktiviteten starter igen d. 10/8-09.

Torsdag er lig med eftermiddagshygge i Parkvejshuset:
Hver torsdag eftermiddag kl. 15-17.30 byder Parkvejshuset på kaffe og kage. Her er mulighed for at møde andre voksne, få en snak, et spil bordtennis eller en leg med Wii spillet, f.eks. bowling, golf, tennis eller andet. Computerrummet er åbent med mulighed for internetadgang.
Disse torsdags eftermiddage er børn også velkommen, men kun sammen med deres voksne.

Fastelavns arrangement d. 22/2-09:
Ca. 50 børn/unge og 35 voksne deltog i fastelavnsarrangementet søndag den 22. februar. Her fik
de et forrygende trylleshow af Mr. Zarno, inden der blev slået til de 2 tønder, så karameller, serpentiner og balloner dryssede ud.

Åbent Parkvejshus:
Torsdag den 19. februar var der Åbent Parkvejshus, hvor beboerne og andre kunne komme og hilse på Diana og Hans, sundhedsplejersken Ulla, samt jobkonsulenterne Anja og Zina.
Her blev også Wii spillet demonstreret,som også giver god motion til lattermusklerne.
I de 3 timer åbent hus arrangementet varede besøgte ca.90 personer Parkvejshuset.

Jobenheden:
Jobkonsulenterne er et af Slagelse kommunes bidrag til Helhedsplanen.
Jobkonsulenterne skal støtte boligområdets kontanthjælpsmodtagere i at få et varigt job. Lejligheden Parkvej 4 A st. th, huser jobkonsulenterne, som du er velkommen til at kontakte.
Anja Nielsen 29 38 34 66 og Zina Zvisdic 30 68 65 21

Officiel åbning af Parkvejshuset:
Ved en lille højtidelighed tirsdag den 27. januar, blev Parkvejshuset officielt åbnet ved, at Skælskør Boligselskabs formand Ernst Nielsen og afdelingsformand Bente Sambell, i fællesskab løsnede den røde sløjfe.
I Parkvejshuset kan du træffe Sekretatiatsleder Diana Christoffersen mobil 20 98 32 50 og Beboerrådgiver Hans Larsen mobil 40 50 05 80